Udvikling af hjertesvigt

For at hjertesvigt skal kunne udvikle sig, skal der være visse faktorer til stede. Det er denne faktor der, så at sige, starter hele hjertesvigtsprocessen. 

Efter den udløsende faktor, er hjertesvigtsprocessen gået i gang, og der vil nu starte en række kompensatoriske mekanismer, som vil sørge for at der opretholdes et tilstrækkeligt minutvolumen. Kroppen modkæmper altså den fejl der er i hjertet, hvilket er velfungerende på kort sigt, men bidrager til et progressivt svigtende hjerte på længere sigt.
Når der opstår hjertesvigt sker der ændringer i hjertets struktur og funktion på flere niveauer: hypertrofi, tab af myocytter, fibrosedannelse og forstyrrelser i kontraktionskoblingen. 

Hypertrofi (hypertrophia)

Hypertrophia kommer fra græsk og betyder ”overnæring”. Hypertrofi betyder at der sker en sygelig vækst af organisk væv.

Ved hypertrofi i forbindelse med hjertesvigt vokser hjertet og bliver tungere, hvilket først og fremmest skyldes at der sker hypertrofi af myocytterne, som er hjertets muskelceller. Myocytterne hypertrofiere ved at bygge sarkomerer parallelt på andre sarkomerer – kaldet koncentrisk hypertrofi, eller i serie med andre sarkomerer – kaldet excentrisk hypertrofi. Om der sker koncentrisk- eller excentrisk hypertrofi afhænger af den udløsende årsag, men de kan også begge forekomme.
For at nævne et eksempel, kan hypertrofi af myocytterne blandt andet medføre, at væggene i de afficerede kamre bliver tykkere, og konsekvensen af dette bliver i nogle tilfælde at kamrenes diameter formindskes. Dette påvirker at kamrene ikke fyldes tilstrækkeligt under diastolen og der er dermed opstået diastolisk dysfunktion. 

Tab af myocytter

Ved hjertesvigt vil der forekomme tab af myocytter, enten ved nekrose eller apoptose. Nekrose er en ukontrolleret form for celledød, mens apoptose er en kontrolleret form for celledød.
Der kan forekomme nekrose, hvis der sker en toksisk påvirkning af cellerne eller hvis der opstår mangel på ilt og næringsstoffer.
Ved nekrose vil de døde celler svulme op indtil de brister og deres indhold vil herefter flyde ud i hjertets væv. Indholdet fra cellen/cellerne vil påvirke, at der sker en inflammationsproces som kan skade nabocellerne.
Apoptose sker når der sker en aktivering af specielle dødsreceptorer på cellemembranen eller hvis cellen udsættes for forskellige former for stress, fx mekanisk påvirkning. Modsat fra nekrose vil cellerne der begår apoptose skrumpe ind og blive delt op i mindre dele, som kan optages af makrofager, således at der ikke sker en inflammationsproces.

Fibrosedannelse

Ved hjertesvigt vil man se, at der er en øget forekomst af inflammatoriske celler, øget kollagendeponering og en øget mængde af fibroblaster.
Den øgede fibroblastaktivitet vil resultere i, at der sker en øget deponering af kollagen, hvilket blandt andet medfører stivhed af myokardiet og diastolisk- og systolisk dysfunktion. Den øgede mængde af bindevæv medfører derudover også, at koordinationen af muskelsammentrækningen og hjertets impulsdannelse påvirkes.

Forstyrrelse i kontraktionskoblingen

Hypertrofien medfører, at hjertets samlede pumpefunktion bliver bedre. Dette er dog kun kortvarigt og på længere sigt vil man kunne se en nedsættelse af hjertets kontraktionskraft.
De 3 vigtigste årsager til nedsat kontraktionskraft er:

·         Ændring af genekspressionen til fordel for et føtalt genafkodningsprogram.

·         Forstyrrelser i calciumtransporten i cellerne.

·         Forstyrrelser i β-receptorfunktionen.

(6) (7, p. 36-47) (8)