mandag den 19. oktober 2015

Pårørende

Pårørende har en helt central rolle i forhold til rehabilitering og behandling af patienter. Ifølge 2. udgave af Den Danske Kvalitetsmodel skal både patienter og pårørende have mulighed for at involveres i behandlingsforløbet. Dette stiller krav til sundhedspersonalet, som skal efterspørge pårørendes ønsker, behov og kendskab til situationen og anvende disse i forløbet.
Sygeplejersken kan bruge den pårørende som en stor ressource i forhold til patienten. Den pårørende kan være kilde til viden eller formidle viden fra sygeplejerske til patient. Dermed bliver den pårørende inddraget og kan virke som en støtte for patienten. Den pårørende kan derved fungere som et bindeled mellem sygeplejerske og patient, fordi den pårørende nu har en større viden om sygdommen. Dette ligger også til grund for at sygeplejersken har et stort ansvar i forhold til at inddrage og medtænke patientens pårørende i rehabiliteringen. De pårørende skal ikke kun informeres, men også inddrages.
I forhold til patienter med hjertesvigt er det vigtigt at informere patienten om, hvilken støtte den pårørende kan være og invitere pårørende til sygehuset for at inddrage dem i forløbet og give dem de informationer, som patienten får. Dette ville give patienten en bedre støtte fra starten samt berolige den pårørende.




(18, p. 246-253)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar