mandag den 5. oktober 2015

Dagbog

Mandag d. 5/10-15

Vi har i dag snakket om de artikler, undersøgelser mv. vi har brugt tid på at finde hen over weekenden. Vi har bl.a. fundet en god undersøgelse fra Rådgivende Sociologer i samarbejde med Hjerteforeningen fra 2014, som virkelig giver et godt fundament for projektet. Det er nemlig en undersøgelse omkring hjertesvigtspatienters behov og oplevelser i behandlings- og efterforløbet. Ud fra det vi har fundet af materiale omkring emnet, undersøgelser mm. som i forvejen er lavet om emnet, har vi brugt tid på at blive enige om, hvad vi mere skal have med i projektet og gjort klar til andet vejledermøde med Rikke. Til andet vejledermøde håber vi at kunne komme nærmere ind på at få lavet et spørgeskema til vores kontaktperson, Julie, fra klinikken, som forhåbentlig kan give os nogle svar på hvad de gør lige præcis på Sygehus Vendsyssel, og hvordan de oplever problematikken omkring hjertesvigtspatienter og deres oplevelse af manglende information om deres tilstand.


Vi har aftalt at vi hjemme arbejder med roller, krisekommunikation, generelt om hjertet og spørgsmål til vores kliniske kontaktperson, Julie, til næste gang vi mødes – onsdag d. 7/10-15, hvor andet vejledermøde også finder sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar