mandag den 26. oktober 2015

Interview og etik

Etiske spørgsmål
I forhold til at afholde interview med sygeplejerske og patient var der en række etiske spørgsmål der skulle klarlægges. Patient og sygeplejerske skulle underskrive informeret samtykke og vi lagde vægt på den tavshedspligt vi havde, for ikke at røbe den interviewedes identitet. (32, p. 116-117) Som et andet led i at overholde vores tavshedspligt blev interviewet holdt for lukkede døre, så andre ikke kunne overhøre interviewet og mulige personlige oplevelser.

Type af spørgsmål
I vores interview har vi primært benyttet os af cirkulære og åbne spørgsmål og udvidende gensvar. Formålet med cirkulære spørgsmål er at rette opmærksomhed på interviewedes situation og udforske problemet så der dannes mønstre. Åbne spørgsmål stilles for at åbne op for den interviewedes følelser, tanker og erfaringer, hvilket giver et subjektivt billede af problemet. Formålet med udvidende gensvar er at udforske den interviewedes erfaring og tanker om sundhed og/eller sygdom. (33, p. 96)

Brug af interview
Vi brugte interviewene til kvalitativ indsamling af informationer i researchfasen i innovationsslangen. Meningen med den kvalitative undersøgelse var at finde personlige oplevelser i forhold til vores problemstilling samt finde frem til problemer, som måske ikke var blevet belyst i andre rapporter/kvantitative undersøgelser. På baggrund af dette gjorde vi vores spørgsmål meget åbne og neutrale (som beskrevet ovenfor), så vores forforståelse ikke påvirkede den interviewedes svar. Interviewerens rolle er derfor betydningsfuld for den viden der indsamles og de etiske beslutninger der træffes under interviewet.

Konklusion
Vi kan konkludere at den måde vi har udformet interviewet har åbnet op for de interviewedes egne tanker og synspunkter samt vores gensvarsmetoder og cirkulære spørgsmål har skabt et mønster som ligger til grund for vores egentlige problem.

(34)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar