Krise og information
Når man som mennesker
oplever alvorlige livsændringer i form af bl.a. sygdom, ulykker, katastrofer
mm. kan man pludselig miste følelsen af mening og sammenhæng. Verdenen
forandrer sig til at være mindre tryg og uforudsigelig og følelsen af afmagt
bliver en af grundstenene til, at man som menneske havner i en krise.

Patienter kan ofte have forventninger til de pårørende om at være til
stede og give støtte. Ved manglende opfyldelse af disse forventninger kan
patienten let føle sig skuffet og afvist og det kan være utroligt svært for
begge parter, da mange pårørende i forvejen har nok i at skulle bearbejde egne
reaktioner. Det er derfor utroligt vigtigt at man, som sundhedsfaglig/sygeplejerske,
giver støtte til både patient og pårørende, således at familien samlet kan
mestre situationen.
Når man bliver indlagt på sygehuset, vil man opleve en lang række nye,
ukendte omgivelser og andre rutiner end man er vant til. De nye uvante
omgivelser kombineret med en manglende information om sygdommen, behandlingen
og diverse procedurer kan skabe utryghed og forvirring. Hvis patienten
ligeledes mangler information om sygdommen, behandlingen og eventuelle
bivirkninger (bl.a. af medicinen) efter indlæggelsen kan det forstærke følelsen
af usikkerhed og angst. Det man ikke har kendskab til, vil man have tendens til
at være bekymret over og bange for. (17, p. 182)
At have kognitiv kontrol indebærer at have den fornødne information til
at situationen opleves som forudsigelig og entydig (17, p. 182). Det er derfor vigtigt at sygeplejersken og
anden sundhedsfaglig personale informerer og underviser patienten omhyggeligt i
sygdommen og behandlingen – symptomer såvel som bivirkninger – således at
patienten får en forståelse for sin krop og de signaler den sender efter
eksempelvis et hjertesvigt og ligeledes for at skabe tryghed og viden om hvad
der skal ske, hvilket i sidste ende vil bidrage til en øget oplevelse af
kontrol hos patienten.
Desværre viser informationen til patienterne på nogle områder at være
mangelfuld (17, p. 182) og derfor forsøger man at udvikle
patientundervisningstilbud som er tilpasset den enkelte patient og dennes
pårørende.
Det er vigtigt at man tilpasser informationen således at den imødekommer
de spørgsmål og problemer patienten har og muligvis oplever i de forskellige
faser af sygdomsforløbet. I reaktionsfasen er patienten i særdeleshed
overvældet af tanker og følelser og vil dermed ikke i samme grad kunne
koncentrere sig om at opfatte den information der bliver givet fra de
sundhedsprofessionelle og dermed også have svært ved at lære nyt. (17, p. 182)
Patientuddannelse kan med fordel ske i grupper, hvor patienten har
mulighed for at møde andre med samme problemer, tanker og bekymringer. At møde
andre i samme situation kan hjælpe til at acceptere den situation man befinder
sig i, fordi man netop ser at andre går med de samme spørgsmål og bekymringer
som en selv. Det anbefales også at man som tillæg får individuel rådgivning,
støttetiltag, kriseintervention støttet til den akutte sygdomssituation samt
psykologisk og rehabiliterende behandling. (17, p. 182)
(17, p. 165-194)
(17, p. 165-194)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar