Kommunikation under krise

Krise og information

Når man som mennesker oplever alvorlige livsændringer i form af bl.a. sygdom, ulykker, katastrofer mm. kan man pludselig miste følelsen af mening og sammenhæng. Verdenen forandrer sig til at være mindre tryg og uforudsigelig og følelsen af afmagt bliver en af grundstenene til, at man som menneske havner i en krise.

Krise og relationer

Når et menneske rammes af sygdom og krise vil de pårørende til vedkommende også rammes. Derfor er det vigtigt at man også tager hensyn til de pårørendes krisereaktioner.

Patienter kan ofte have forventninger til de pårørende om at være til stede og give støtte. Ved manglende opfyldelse af disse forventninger kan patienten let føle sig skuffet og afvist og det kan være utroligt svært for begge parter, da mange pårørende i forvejen har nok i at skulle bearbejde egne reaktioner. Det er derfor utroligt vigtigt at man, som sundhedsfaglig/sygeplejerske, giver støtte til både patient og pårørende, således at familien samlet kan mestre situationen.

Kognitiv kontrol

Når man bliver indlagt på sygehuset, vil man opleve en lang række nye, ukendte omgivelser og andre rutiner end man er vant til. De nye uvante omgivelser kombineret med en manglende information om sygdommen, behandlingen og diverse procedurer kan skabe utryghed og forvirring. Hvis patienten ligeledes mangler information om sygdommen, behandlingen og eventuelle bivirkninger (bl.a. af medicinen) efter indlæggelsen kan det forstærke følelsen af usikkerhed og angst. Det man ikke har kendskab til, vil man have tendens til at være bekymret over og bange for. (17, p. 182)

At have kognitiv kontrol indebærer at have den fornødne information til at situationen opleves som forudsigelig og entydig (17, p. 182). Det er derfor vigtigt at sygeplejersken og anden sundhedsfaglig personale informerer og underviser patienten omhyggeligt i sygdommen og behandlingen – symptomer såvel som bivirkninger – således at patienten får en forståelse for sin krop og de signaler den sender efter eksempelvis et hjertesvigt og ligeledes for at skabe tryghed og viden om hvad der skal ske, hvilket i sidste ende vil bidrage til en øget oplevelse af kontrol hos patienten.

Desværre viser informationen til patienterne på nogle områder at være mangelfuld (17, p. 182) og derfor forsøger man at udvikle patientundervisningstilbud som er tilpasset den enkelte patient og dennes pårørende.

Det er vigtigt at man tilpasser informationen således at den imødekommer de spørgsmål og problemer patienten har og muligvis oplever i de forskellige faser af sygdomsforløbet. I reaktionsfasen er patienten i særdeleshed overvældet af tanker og følelser og vil dermed ikke i samme grad kunne koncentrere sig om at opfatte den information der bliver givet fra de sundhedsprofessionelle og dermed også have svært ved at lære nyt. (17, p. 182)

Patientuddannelse kan med fordel ske i grupper, hvor patienten har mulighed for at møde andre med samme problemer, tanker og bekymringer. At møde andre i samme situation kan hjælpe til at acceptere den situation man befinder sig i, fordi man netop ser at andre går med de samme spørgsmål og bekymringer som en selv. Det anbefales også at man som tillæg får individuel rådgivning, støttetiltag, kriseintervention støttet til den akutte sygdomssituation samt psykologisk og rehabiliterende behandling. (17, p. 182)


(17, p. 165-194)