Etik er et begreb som kommer til udtryk på mange forskellige
måder. Inden for sundhedsvæsenet er etiske retningslinjer vigtige, da disse
afgrænser fagidentiteten og skaber en rød tråd for hver profession. De sværeste
etiske dilemmaer optræder i mødet med patienten, fordi vi her skal balancere
mellem hvad vi kan, skal og bør gøre. Her kommer begreberne autonomi og
paternalisme ind i billedet.
Autonomi betyder selvstyre/selvbestemmelse. Paternalisme er
det modsatte – altså at andre bestemmer over en. Umiddelbart ville det synes
forkert at handle uden om patientens vilje, altså paternalistisk. Trods dette
kan det i nogle tilfælde være det mest korrekte. Der er forskellige typer af
paternalisme. 1) Den rene paternalisme, hvor den sundhedsprofessionelle handler
for en patient der ikke er i stand til at handle eller træffe beslutninger
selv. 2) Ønsket paternalisme, hvor patienten ønsker at den
sundhedsprofessionelle handler og træffer beslutninger. 3) Uønsket
paternalisme, hvor den sundhedsprofessionelle handler uden patientens accept
eller i modstrid med patientens autonomi. Det er især på baggrund af
paternalistisk opførsel at der kan opstå etiske dilemmaer.
I dag er patientens autonomi i fokus, og på grund af dette
bør patienten altid inddrages i behandling og beslutninger om behandling, hvis
denne er i stand til det. I forhold til patienter med hjertesvigt er det samme
selvfølgelig gældende.
(20, p. 9, 31-38)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar