Afslutning

Så er vi eeeeeendelig ved vejs ende. Vi har snart sat det sidste punktum og er klar til at aflevere. Nu gælder det om at få styr på fremlæggelsen inden eksamen på mandag eller tirsdag. Vi er ved at være trætte og glæder os nu til at høste frugten af vores hårde arbejde (og det har bare af at være den sødeste frugt... ever!). 

Interview og etik

Etiske spørgsmål

I forhold til at afholde interview med sygeplejerske og patient var der en række etiske spørgsmål der skulle klarlægges. Patient og sygeplejerske skulle underskrive informeret samtykke og vi lagde vægt på den tavshedspligt vi havde, for ikke at røbe den interviewedes identitet. (32, p. 116-117) Som et andet led i at overholde vores tavshedspligt blev interviewet holdt for lukkede døre, så andre ikke kunne overhøre interviewet og mulige personlige oplevelser.

Type af spørgsmål

I vores interview har vi primært benyttet os af cirkulære og åbne spørgsmål og udvidende gensvar. Formålet med cirkulære spørgsmål er at rette opmærksomhed på interviewedes situation og udforske problemet så der dannes mønstre. Åbne spørgsmål stilles for at åbne op for den interviewedes følelser, tanker og erfaringer, hvilket giver et subjektivt billede af problemet. Formålet med udvidende gensvar er at udforske den interviewedes erfaring og tanker om sundhed og/eller sygdom. (33, p. 96)

Brug af interview

Vi brugte interviewene til kvalitativ indsamling af informationer i researchfasen i innovationsslangen. Meningen med den kvalitative undersøgelse var at finde personlige oplevelser i forhold til vores problemstilling samt finde frem til problemer, som måske ikke var blevet belyst i andre rapporter/kvantitative undersøgelser. På baggrund af dette gjorde vi vores spørgsmål meget åbne og neutrale (som beskrevet ovenfor), så vores forforståelse ikke påvirkede den interviewedes svar. Interviewerens rolle er derfor betydningsfuld for den viden der indsamles og de etiske beslutninger der træffes under interviewet.

Konklusion

Vi kan konkludere at den måde vi har udformet interviewet har åbnet op for de interviewedes egne tanker og synspunkter samt vores gensvarsmetoder og cirkulære spørgsmål har skabt et mønster som ligger til grund for vores egentlige problem.

(34)

Dagbog

Mandag d. 26/10

Vi mødtes i dag op fra morgenstunden for at få styr på det sidste, få skrevet de sidste ting på bloggen og så få rettet det hele igennem. Der bliver rettet for stavefejl, kommaer, ja egentligt alt det vi kan, så vi til på onsdag kan være tilfredse med vores produkt. Vi gik derefter i gang med vores litteraturliste, hvilket er en længere proces da gruppen er vant til at bruge Harvard, men vi har denne gang valgt at bruge Vancouver. Det er derfor lidt nyt for os, men gejsten er høj da vi har målet i sigte.

Processen

I slutningen af sidste uge bevægede vi os over i 4. fase af innovationsslangen. Vores analyse og mønstre fra 3. fase viste, at der i forvejen findes mange forslag til løsninger, og vi har på baggrund af dette valgt at videreudvikle et allerede eksisterende produkt i en modificeret udgave, som skal indgå i clinical, således at produktet bliver en del af hverdagen i klinisk praksis.

Da vores problem har vist sig at være manglende inddragelse af og information til patienterne, vil vores innovative forslag primært handle om at få lavet nogle retningslinjer, for hvilken information patienterne SKAL have under indlæggelse, så der ikke kan ske forglemmelser eller være usikkerhed om hvem der har sagt hvad, og hvad der er vigtigt at sige.

5. fase

5. fase af innovationsslangen er påbegyndt, da vi har udarbejdet en prototype. Da tiden og ressourcerne ikke er tilstede kan vi ikke teste om vores produkt lever op til brugernes behov.

(2)

Vores innovative produkt

På baggrund af vores problem og den viden vi har tilegnet os, om hvor kommunikationen til patienter og pårørende har vist sig at være utilstrækkelig, har vi valgt at udarbejde en prototype til brug af de sundhedsprofessionelle under indlæggelsesforløb ved patienter med hjertesvigt. Prototypen tager afsæt i tidligere brugte hjertesamtaler, som de sundhedsprofessionelle har afholdt med patienter og deres pårørende, hvor der plads til information om sygdommen, patientens og deres pårørendes egne spørgsmål. Hjertesamtaler er gået tabt pga. manglende tid og overgang til elektronisk dokumentation. Da vores innovation tager udgangspunkt i et kendt produkt er den inkrementel. (changepilot)

Vores innovative forslag skal ses som en retningslinje for hvilken information der SKAL gives til patienter med hjertesvigt under indlæggelsen. Man skal se nedestående skema som en prototype til et færdigt produkt, som på sigt skal ligge i clinical og være let tilgængeligt for alle relevante sundhedsfaglige professioner.

Hjertesamtalen er ikke på denne liste. Hvis den er relevant og der vurderes at være tid til hjertesamtaler kan dette punkt genindføres.

Implementering
Vi har kun udarbejdet en prototype, grundet manglende tid og ressourcer. Hvis produktet skal videreudvikles skal det testes og forbedres, for at få det bedste færdige produkt. I gruppen tænker vi at det skal testes og forbedres over en periode på ca. 6 måneder. Det er nødvendigt med ca. 6 måneder, da programmet skal testes over flere omgange, før det endeligt produkt er færdigudviklet. Derudover skal de sundhedsprofessionelle oplæres i at bruge programmet, så det bliver en fast rutine i arbejdsgangen. Under test-fasen skal der indsamles data om hvorvidt programmet har den ønskede virkning og effekt. Disse data skal både komme fra sundhedsprofessionelle samt patienter og pårørende.

---

*Resten af spørgsmålene ”forsvinder” fra skemaet hvis der bliver afkrydset i ”nej”.

Dagbog

Fredag d. 23/10-15

Vi har i dag haft projektoren fremme og siddet sammen for at sætte de sidste indlæg ind og rette dem til – nogle indlæg krævede en større rundbarbering end andre, da man hurtigt kan lade sig rive med, når man skriver om et spændende emne og dermed også nogle gange kommer lidt væk fra problemstillingens kerne.

Derudover har vi arbejdet med vores innovative forslag, som selvfølgelig blot er en prototype, og derfor heller ikke kan anses som det færdige produkt vi har i tankerne, da vi bl.a. ikke har de tekniske færdigheder til at kunne færdiggøre idéen til fulde.

Vi har weekenden over til at finde den litteratur vi har brugt, så vi mandag og tirsdag kan få sammensat vores litteraturliste og få det hele sat op i forhold til bloggen inden den skal afleveres onsdag. Derudover skal vi også have indsat et fint lille powerpoint om os, så man kan få et lille indblik i hvem vi er.

Kommunikation under krise

Krise og information

Når man som mennesker oplever alvorlige livsændringer i form af bl.a. sygdom, ulykker, katastrofer mm. kan man pludselig miste følelsen af mening og sammenhæng. Verdenen forandrer sig til at være mindre tryg og uforudsigelig og følelsen af afmagt bliver en af grundstenene til, at man som menneske havner i en krise.

Krise og relationer

Når et menneske rammes af sygdom og krise vil de pårørende til vedkommende også rammes. Derfor er det vigtigt at man også tager hensyn til de pårørendes krisereaktioner.

Patienter kan ofte have forventninger til de pårørende om at være til stede og give støtte. Ved manglende opfyldelse af disse forventninger kan patienten let føle sig skuffet og afvist og det kan være utroligt svært for begge parter, da mange pårørende i forvejen har nok i at skulle bearbejde egne reaktioner. Det er derfor utroligt vigtigt at man, som sundhedsfaglig/sygeplejerske, giver støtte til både patient og pårørende, således at familien samlet kan mestre situationen.

Kognitiv kontrol

Når man bliver indlagt på sygehuset, vil man opleve en lang række nye, ukendte omgivelser og andre rutiner end man er vant til. De nye uvante omgivelser kombineret med en manglende information om sygdommen, behandlingen og diverse procedurer kan skabe utryghed og forvirring. Hvis patienten ligeledes mangler information om sygdommen, behandlingen og eventuelle bivirkninger (bl.a. af medicinen) efter indlæggelsen kan det forstærke følelsen af usikkerhed og angst. Det man ikke har kendskab til, vil man have tendens til at være bekymret over og bange for. (17, p. 182)

At have kognitiv kontrol indebærer at have den fornødne information til at situationen opleves som forudsigelig og entydig (17, p. 182). Det er derfor vigtigt at sygeplejersken og anden sundhedsfaglig personale informerer og underviser patienten omhyggeligt i sygdommen og behandlingen – symptomer såvel som bivirkninger – således at patienten får en forståelse for sin krop og de signaler den sender efter eksempelvis et hjertesvigt og ligeledes for at skabe tryghed og viden om hvad der skal ske, hvilket i sidste ende vil bidrage til en øget oplevelse af kontrol hos patienten.

Desværre viser informationen til patienterne på nogle områder at være mangelfuld (17, p. 182) og derfor forsøger man at udvikle patientundervisningstilbud som er tilpasset den enkelte patient og dennes pårørende.

Det er vigtigt at man tilpasser informationen således at den imødekommer de spørgsmål og problemer patienten har og muligvis oplever i de forskellige faser af sygdomsforløbet. I reaktionsfasen er patienten i særdeleshed overvældet af tanker og følelser og vil dermed ikke i samme grad kunne koncentrere sig om at opfatte den information der bliver givet fra de sundhedsprofessionelle og dermed også have svært ved at lære nyt. (17, p. 182)

Patientuddannelse kan med fordel ske i grupper, hvor patienten har mulighed for at møde andre med samme problemer, tanker og bekymringer. At møde andre i samme situation kan hjælpe til at acceptere den situation man befinder sig i, fordi man netop ser at andre går med de samme spørgsmål og bekymringer som en selv. Det anbefales også at man som tillæg får individuel rådgivning, støttetiltag, kriseintervention støttet til den akutte sygdomssituation samt psykologisk og rehabiliterende behandling. (17, p. 182)


(17, p. 165-194)