Dagbog

Mandag d. 28/9-15

Så har vi taget hul på bylden og er påbegyndt arbejdet. Bloggen er oprettet, og de første indlæg er blevet udgivet. Vi har i løbet af weekenden brugt tid på at læse op på innovationsslangen samt sygdomslærens vise ord om hjerteinsufficiens. Derudover har vi hver især brugt tid på at udføre en læringsstilstest for på den måde at kunne skabe et overblik over, hvordan vi hver især er som personer og hvordan vi arbejder bedst. Forhåbentlig kan vi bruge det til at uddelegere arbejdet således at vi opnår det bedste udbytte.

I gruppen ses det at vi har 3 teoretikere og 1 pragmatiker. Dog en teoretiker som ligger meget op ad pragmatikeren også. Man kan sige om de to typer læringsstile at de minder meget om hinanden. Begge går meget op i mål og at overholde en dagsorden. Den væsentlige forskel ligger dog i at pragmatikeren ikke går nær så meget op i at læse en manual fra ende til anden men snarere prøver sig frem, hvorimod teoretikeren helst læser gerne det hele grundigt og går meget op i detaljer. Teoretikeren elsker at sætte ting i systemer og bruger meget tid på at iagttage, hvorimod pragmatikeren er mere handlekraftig og har et ønske om at eksperimentere. Begge er gode komponenter som støtter hinanden der hvor den anden har mangler.

Vi har brugt tid på at blive enige om, hvad vi skulle skrive af tanker og idéer til vores vejleder, Rikke, omkring projektet, således at hun har noget at gå ud fra til vores planlagte vejledningsmøde onsdag. Forhåbentlig kan Rikke hjælpe os på vej, så vi ved hvad næste skridt i processen er/bliver. Vores tanker om projektet er indtil videre, at vi vil undersøge aldersgruppen for patienter med hjertesvigt, hvor mange patienter der har hjertesvigt, hvor mange der indlægges og hvor mange der genindlægges. Ligeledes har vi et ønske om at finde ud af, hvor det er, at kæden hopper af når patienter og de pårørende står tilbage med en følelse af usikkerhed og frygt for at komme hjem med de gener et hjertesvigt medfører – heriblandt vejrtrækningsbesvær og hævede ben. Vi skal have undersøgt, om patientuddannelsen er til stede og om den i så fald er tilstrækkelig – hvilket umiddelbart for os ikke virker som tilfældet.