onsdag den 30. september 2015

Dagbog

Onsdag d. 30/9-2015

I dag har vi udarbejdet en planche, som indeholder en brainstorm omkring hjertesvigt. Derudover har vi arbejdet med bloggen og vi har kigget på statistikker.
I dag har vi også haft vejledning med Rikke, hvor vi fik afstemt hendes forventninger til os og vores forventninger til hende. Ydermere diskuterede vi nogle af de spørgsmål vi havde til hende.
Samarbejdet gik godt i gruppen i dag og alle bød ind med forslag og var aktivt deltagende i diskussionerne.

Vi har aftalt i gruppen, at vi de næste par dage skal arbejde med, at finde relevant litteratur/artikler, som kan spore os tættere ind på et konkret problem. Derudover har vi også aftalt, at finde litteratur omkring kommunikation, da dette bliver relevant i forhold til vores opgave.

Samarbejdsaftale

Vi har i starten af vores projekt udarbejdet en samarbejdsaftale. Hvis der bliver problemer med vores samarbejde, har vi den at vende tilbage til og hænge hinanden op på.

Samarbejdsaftale


Det formelle
Deltagere: Michala, Christian, Louise og Mette.
Opgave: udarbejde blog ud fra problemstilling fra klinisk praksis.
Målet med gruppens arbejde:
  • Godt samarbejde.
  • Fyldestgørende produkt for alle.
  • Enighed om hvad der bliver lagt ud på bloggen.
  • Udarbejde webblog hvor vi viser vores arbejde med problemstillinger.

Arbejdsform
Grad af dokumentation:
  • Skriver dagbog for hver gang vi har haft gruppearbejde.
  • Webbloggen opdateres regelmæssigt.
  • Det er forskelligt, hvem der dokumenterer arbejdet.

Forventninger til Rikke
  • Åbenhed.
  • Hjælper os med at finde rød tråd.
  • Konstruktiv kritik.
  • Hjælper med at løse konflikter internt i gruppen.
  • Stiller krav til os – får os til at reflektere.
  • Giver plads til spørgsmål.
  • Faglig udfordring.

Møde

Mødetid: Møde tidligt på dagen – omkring kl. 8-9 (forbeholdt skoleskemaets tider).
Mødefrekvens: Afhænger af gruppens behov – aftales hen ad vejen – minimum 3 gange om ugen.
Mødested: UCN.
Kommunikation:
  • Høflig/ordentlig tone.
  • Skabe plads til ris og ros.
  • Konstruktiv kritik.
  • Ikke være bange for at sige fra eller bede om hjælp.

Det sociale og personlige
Forventninger og krav internt i gruppen:
  • Åbenhed.
  • Ærlighed.
  • Møde op til aftaler.
  • Møde op til tiden.
  • Give besked i god tid til gruppen ved forhindringer, fx sygdom.
  • Højt fagligt niveau.
  • At alle i gruppen yder en god indsats – deltager aktivt.
  • Engagement.
  • Målrettethed.
  • Initiativ.
  • Respekt.
  • Godt samarbejde.
  • At man er forberedt.
  • Opbakning i gruppen.
  • Byder selv ind på opgaver.
  • Ansvar for sig selv!

Konsekvenser
  • Ved brud på samarbejdskontrakten skal der diskuteres i gruppen hvad årsagen til dette er.
  • Ved brud aftales der internt i gruppen, om der er behov for, at vedkommende skal lave referat af den pågældende dags arbejde, for at sørge for at vedkommende er opdateret i gruppens arbejde.

Evaluering
  • Der skal være minimum én ugentlig evaluering af indhold og proces.
  • Der skrives dagbog efter hvert gruppemøde.


 

tirsdag den 29. september 2015

Hvad er hjertesvigt?

Definitionen på hjertesvigt, hjerteinsufficiens, er, at det er en tilstand, hvor hjertemusklen ikke kan pumpe tilstrækkeligt blod ud til kroppens væv. Det vil sige, at den mængde blod hjertet pumper ud i minuttet, minutvolumen, ikke er tilstrækkelig høj i forhold til kroppens behov. Konsekvensen af den utilstrækkelige blodcirkulation bliver, at kroppen ikke får nok ilt.

Hjertesvigt er en tilstand som kan forekomme akut eller kronisk. Den kroniske tilstand er en sygdom som vil forværres med tiden - dog vil hurtig diagnosticering og behandling kunne udsætte forværringen af symptomerne. Den hyppigste årsag til hjertesvigt er akut myokardieinfarkt, også kaldet AMI, hvor hjertets muskelceller dør, som konsekvens af at hjertets egne blodforsynende arterier, arteriae coronariae, er lukket til af fx en blodprop.

Akut hjertesvigt kan opstå, hvis der sker en forværring af kronisk hjertesvigt, men akut hjertesvigt kan også forekomme pga. en nyopstået tilstand, som fx en forsnævring i et af hjertets blodkar.
Der kan også være andre årsager til hjertesvigt som fx forhøjet blodtryk, hypertension, utætte hjerteklapper, atrieflagren, og –flimren, forsnævring af hjertets kranspulsårer, arteriae coronariae, hjerterytmeforstyrrelser, sygdom i hjertemusklen, cardiomyopati, medfødt hjertesygdom, blodprop osv.

Symptomer:
Ved insufficiens i hjertets venstre side vil blodet stase op i lungevenerne, vv. pulmones, da hjertet ikke formår, at tømme sig tilstrækkeligt ved sammentrækning, systole. Når blodet staser op i lungekarrene kan konsekvensen blive, at det hydrostatiske tryk i lungekapillærerne stiger, som vil medføre at der forekommer lungeødem. Et par eksempler på symptomerne, som opstår som følge af lungeødem, er åndenød, dyspnø, vejrtrækningsproblemer og hoste. 

Ved insufficiens i hjertets højre side vil blodet stase sig op i nedre- og øvre hulvene, v. cava inferior og v. cava superior. Dette skyldes, at hjertet ikke formår at tømme højre side af hjertet tilstrækkeligt ved systole. Ved akut hjertesvigt medfører stasen – som forplanter sig bagud – at der opstår halsvenestase. Ved kronisk hjertesvigt kan konsekvensen blive, at der kan forekommer ødemer i fødder, ben og/eller ankler. Ødemerne forekommer, da venestasen medfører, at der bliver et forhøjet hydrostatisk tryk i kapillærerne, således at den væske der kommer ud i vævet, ikke kommer tilstrækkeligt tilbage til blodbanen.  

Andre symptomer på hjertesvigt kan være: åndenød, cyanose, træthed, forhøjet puls tachycardia, hjertebanken osv. Det er vigtigt at slå fast, at der findes mange symptomer på hjertesvigt og disse afhænger af sygdommens sværhedsgrad, årsagen til det opstået hjertesvigt og hvilken del af hjertet der er ramt.

(3) (4, p. 185-186) (5)



mandag den 28. september 2015

Innovationsslangen



Forventningsafklaring
I en innovativ proces er målet ikke kendt, men trods det skal der sættes nogle forventninger:
  • Hvad ønsker vi at opnå/forventet udbytte?
  • Hvad er fokus?
  • Hvad er ambitionsniveauet?
  • Hvilke og hvor mange ressourcer kan vi allokere til projektet?


I denne fase skal man overveje, hvilket produkt man ønsker og tror der skal komme ud af processen.
Denne fase udgør ca. 5% af forløbet.

Research ”Innovation begins with an eye”
Her undersøges hvad brugerens uudtalte behov er. Vi finder ind til selve kernen af det problem vi har stillet. Vi skal finde grundlaget for at kunne innovere.
Denne fase udgør ca. 30% af forløbet.

Kategorisering og analyse
Alt fra research-fasen kategoriseres og analyseres. Der vil skabe sig overordnede mønstre på baggrund af researchmaterialet.
Denne fase udgør ca. 20% af forløbet.

Konceptudvikling og design
Konceptudviklingen bygger på de mønstre der viser sig i analyse. Konceptet skal være nytænkende og matche brugerens uudtalte behov.
Denne fase udgør 30% af forløbet.

Prototyping og test
Der laves prototyper/mock-ups ud fra idéerne. Disse testes, for at få feedback og se om disse lever op til brugernes behov. Disse idéer kan testes og forbedres, inden det endelige produkt udvikles.
Denne fase udgør ca. 15% af forløbet.

(2)



Dagbog

Mandag d. 28/9-15


Så har vi taget hul på bylden og er påbegyndt arbejdet. Bloggen er oprettet, og de første indlæg er blevet udgivet. Vi har i løbet af weekenden brugt tid på at læse op på innovationsslangen samt sygdomslærens vise ord om hjerteinsufficiens. Derudover har vi hver især brugt tid på at udføre en læringsstilstest for på den måde at kunne skabe et overblik over, hvordan vi hver især er som personer og hvordan vi arbejder bedst. Forhåbentlig kan vi bruge det til at uddelegere arbejdet således at vi opnår det bedste udbytte.

I gruppen ses det at vi har 3 teoretikere og 1 pragmatiker. Dog en teoretiker som ligger meget op ad pragmatikeren også. Man kan sige om de to typer læringsstile at de minder meget om hinanden. Begge går meget op i mål og at overholde en dagsorden. Den væsentlige forskel ligger dog i at pragmatikeren ikke går nær så meget op i at læse en manual fra ende til anden men snarere prøver sig frem, hvorimod teoretikeren helst læser gerne det hele grundigt og går meget op i detaljer. Teoretikeren elsker at sætte ting i systemer og bruger meget tid på at iagttage, hvorimod pragmatikeren er mere handlekraftig og har et ønske om at eksperimentere. Begge er gode komponenter som støtter hinanden der hvor den anden har mangler.


Vi har brugt tid på at blive enige om, hvad vi skulle skrive af tanker og idéer til vores vejleder, Rikke, omkring projektet, således at hun har noget at gå ud fra til vores planlagte vejledningsmøde onsdag. Forhåbentlig kan Rikke hjælpe os på vej, så vi ved hvad næste skridt i processen er/bliver. Vores tanker om projektet er indtil videre, at vi vil undersøge aldersgruppen for patienter med hjertesvigt, hvor mange patienter der har hjertesvigt, hvor mange der indlægges og hvor mange der genindlægges. Ligeledes har vi et ønske om at finde ud af, hvor det er, at kæden hopper af når patienter og de pårørende står tilbage med en følelse af usikkerhed og frygt for at komme hjem med de gener et hjertesvigt medfører – heriblandt vejrtrækningsbesvær og hævede ben. Vi skal have undersøgt, om patientuddannelsen er til stede og om den i så fald er tilstrækkelig – hvilket umiddelbart for os ikke virker som tilfældet. 

Læringsudbytte på modul 5



  • At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning. 
  • At beskrive retlige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde.
  • At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring.
  • At søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver.
  • At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 
(1, p. 3)

References

(1)        Modulbeskrivelse Modul 5 – tværprofessionel virksomhed, [pdf-fil] UCN Hjørring, [cited 2015 Sep 28]. Available from: http://www2.ucn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fOm+UCN%2fStudieInfo%2fBistrupvej%2fH14S%2fmodul+5+efter%26aring%3br+2015.pdf

(2)        Biegel RH. Changepilot, [pdf-fil] Change-pilot ApS, [cited 2015 Sep 28]. Available from: http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf

(3)        Lange P, Hansen BL, Gøtzsche L. Lungeødem [internet]. Sundhed.dk. [updated 2013 Nov 1]; [cited 2015 Sep 29]. Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/lunger/tilstande-og-sygdomme/hjertekar/lungeoedem/

(4)        Viborg AL, Torup AW, editor. Sygdomslære – hånden på hjertet. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2014.

(5)        Gill S, Kristensen SD. Hjertesvigt (hjerteinsufficiens) [internet]. Netdoktor.dk [updated 2015 Jan 26]; [cited 2015 Sep 29]. Available from: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hjertesvigt.htm

(6)        Nielsen OF, Bojsen-Møller MJ. Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard; 2014.

(7)        Hildebrandt P, Gustafsson F. Hjertesvigt i klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard; 2009.

(8)        Hypertrofi [internet]. Ordnet.dk. [cited 2015 Oct 9]. Available from: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Hypertrof

(9)        Kampen-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB. Forbyggende sundhedsarbejde. 5th ed. Kbh.: Munksgaard; 2011.

(10)     Rådgivende Sociologer ApS og Hjerteforeningen. Livet med hjertesvigt – Hjertesvigtspatienters behov og oplevelser i behandlings- og efterforløbet. [rapport]. Rådgivende Sociologer ApS; 2014 [cited 2015 Oct 16]. Available from: http://boccawired.ipapercms.dk/Hjerteforeningen/Rapporter/Livetmedhjertesvigt2014/

(11)     Hjerteforeningen. Du kan miste før du dør [video]. 2014 [cited 2015 Oct 16]. Available from: https://www.youtube.com/watch?v=rOCoWzffTkU&feature=youtu.be

(12)     Hjerteforeningen. Hjertesvigt [video]. 2014 [cited 2015 16]. Available from: https://www.youtube.com/watch?v=3jcmG4B0Ob4&feature=youtu.be

(13)     Redaktionen. Jürgen Habermas [internet]. Gyldendal [updated 2011 Aug 29]; [cited 2015 Oct 16]. Available from: http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_og_filosoffer_-_1900-t./Filosoffer_1900-t._-_Tyskland_-_%C3%98strig_-_Schweiz_-_biografier/J%C3%BCrgen_Habermas

(14)     Niklasson G, editor. Sundhed, menneske og samfund. Kbh.: Samfundslitteratur; 2014.

(15)     Redaktionen. Erving Goffman [internet]. Gyldendal [updated 2009 Jan 30]; [cited 2015 Oct 14]. Available from: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Sociologer/Erving_Goffman

(16)     Congestive Heart Failure [internet]. Blausen [cited 2015 Oct 17]. Available from: http://blausen.com/?Topic=2624

(17)     Eide H, Eide T. Kommunikasjon i relasjoner – samhandling, konfliktløsning og etikk. 2nd ed. Olso: Gyldendal Akademisk; 2012.

(18)     Angel S, Aadal L, editor. Rehabiliterende sygepleje – Fra begreb til klinisk praksis. Kbh.: Munksgaard; 2014.

(19)     Sundhedsloven, Lov nr. 742 af 01/06/15, Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK 1202 af 14/11/2014.

(20)     Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh.: Munksgaard; 2013.

(21)     Antonovsky A. Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. Kbh.: Hans Reitzels forlag; 2000.

(22)     Redaktionen. Didaktik [internet]. Gyldendal [updated 2014 May 2]; [cited 2015 Oct 20]. Available from: http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/P%C3%A6dagogik,_didaktik_og_metodik/didaktik_-_metodel%C3%A6re

(23)     Hiim H, Hippe E. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. 2nd ed. Oslo: Universitetsforlaget AS, 2007.

(24)     Munkstrup N. Empowerment [internet]. Empowerments [cited 2015 Oct 10]. Availabel from: http://empowerments.dk/structure/begrebet/

(25)     Bartholdy J. Styrke til at handle selv. Sygeplejersken. 2003;(26):22-24. Available from: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2003-26-22-1-Sygepleje.aspx

(26)     Kuschel R, Jørgensen PS. Socialpsykologi – en introduktion. 2nd ed. Kbh.: Frydenlund; 2006.

(27)     Bülow HH. Kvantitativ eller kvalitativ metode [internet]. Systime. c2015 [cited 2015 Oct 23]. Available from: https://c-samf.systime.dk/index.php?id=716

(28)     Hjerteforeningen. Hjertesvigt [internet]. [cited 2015 Oct 23]. Available from: http://hjertesvigt.dk/hvad_er_hjertesvigt/

(29)     Danmarks statistik. Forløb og genindlæggelser for personer 67 år og derover, efter område, enhed og diagnose [internet]. [cited 2015 Oct 23]. Available from: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280

(30)     Bagger B, Lindahl M, Sørensen LV, editor. Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet – rammer, udfordringer og muligheder. Kbh.: Gads forlag; 2013.

(31)     Rath MB. Dokumentation blandt sygeplejersker [pdf-fil]. [cited 2015 Oct 23]. Available from: http://www.dsr.dk/Documents/Analyse/Arbejdsliv/NOTAT_Dokumentation_blandt_sygeplejersker.pdf

(32)     Kvale S, Brinkmann S. Interview. 3th ed. Kbh.: Hans Rietzels Forlag; 2015.

(33)     Jørgensen K, editor. Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 3th ed. Kbh.: Gads forlag; 2014.

(34)     Tomm K. Er hensigten at stille lineære, cirkulære, stratetiske eller refleksive spørgsmål? [pdf-fil]. [cited 2015 Oct 23]. Available from: http://www.ffd.dk/media/668637/19.09-karl_tomm_artikel_sp_rgsm_lstyper.pdf